Alternativ hvalpetræning ? med Goody (og
Ian) på Frilandsmuseet
Det er de færreste
?offentlige? steder man må komme med sin hund. En af de steder hvor man i
mange år har været velkommen er Frilandsmuseet i Lyngby ved København. Her
er der alverdens gamle huse, gårde, smedjer, (vand)møller og lign. fra
hele Danmark, og sågar også enkelte fra Island og Sverige. Udover dette er
der også de dyr, der traditionelt hører til vores gårde.
Jeg ved ikke for hvis
skyld vi tog af sted. Jeg har altid syntes det var hyggeligt at komme der.
Min hvalp Goody på tre måneder ville det være god træning for og Ian ? min
søn på 4 år - er glad ligegyldigt hvad vi laver og hvor vi tager hen. Det
er ekstra vigtigt for en hund der lever i flok, som mine gør, at hvalpene
komme ud alene. Så alle drog vi forventningsfulde af sted.
Den første træning for Goody bestod i blot at gå ind i et af de gamle huse
med høje dørtrin og store sten på gulvet. Det første dyr hun mødte var en
stor hane. Jeg ved ikke om hun var mest ?bange? eller jeg var, for den
havde nogle ordentlige sporer. Men de gjorde naturligvis intet og efter at
have kigget dem an, gav Ian sig til at fodre dem med resterne af hans mad.
Og Goody blev hurtig helt tryg ved dem. Seancen gentog sig naturligvis da
vi mødte en ged; hvad var nu det for en. Så efter de oplevelser var en bid
af Ians is en god ting ? og en lur bagved ham i babyjoggeren.
Derefter var det ingen
sag at gå ind i diverse huse. Får og heste værdigede Goody nu knapt et
blik. Til sidst tog vi en tur rundt på Frilandsmuseet med hestevogn. Nej,
nej, naturligvis efterlod vi ikke Goody ? hende tog vi bare med. Det er
nok de færreste hunde, der har været oppe at køre hestevogn. En masse børn
og voksne ? og enkelte hunde - fik vi også hilst på som ekstra træning.
Det vække unægtelig en del opsigt med en sød lille hundehvalp og en
temmelig snaksaglig Ian.
Vi havde en pragtfuld
dag på Frilandsmuseet på en af årets første rigtige sommerdage. Goody fik
lært en masse, og vi kan kun anbefale at tage en rigtig familietur derud.
Der er gratis adgang om onsdagen ? ellers koster det 50 kr. for voksne,
børn er gratis.
Tina Brigo
samt Ian og Brigo Go-For-Gold Goody
(publiceret i Sheltiebladet nr. 3 - 2003) |